|
Ny forskning tyder på, at vitaminer både kan beskytte
mod og behandle visse kroniske sygdomme. Imidlertid findes der ingen
videnskabelige beviser for teorierne. Men hvad er sandheden om vitaminer så?
Ingen ved det endnu, men mange har en mening om deres virkning, og danskerne
bruger masser af penge på vitaminer i håb om et sundere liv.
 |
 |
| Artiklens forfatter, Jerk W. Langer, udgav i november 2001
’Politikens Bog om Vitaminer og Mineraler’ (Politikens Forlag, 300 sider, kr.
269). Han har desuden skrevet en lang række artikler for NetDoktor. |
|
|
"Et vitamin er et stof, som vi bliver syge af, hvis
vi ikke spiser det."
Det hørte jeg engang et barn sige, og meningen er selvfølgelig
god nok: Vitaminer sikrer vores overlevelse, vækst, udvikling, forplantning og
mange andre funktioner.
I dag hører klassisk vitaminmangel som skørbug, beri-beri og
engelsk syge i praksis fortiden til. Vigtigere er det, at nogle vitaminer (og
mineraler) måske kan forebygge og/eller behandle store folkesygdomme som
blodpropper, kræft, sukkersyge, overvægt og gigt. Men der hersker stadigvæk
stor uenighed herom - selv blandt mennesker med god forstand på ernæring. Når
politikere præsenterer os for deres forskellige opfattelser af en sag, lytter
vi til de enkeltes synspunkter og drager så vores egen konklusion. Når det
gælder sundheden, forlanger vi derimod at få den endegyldige sandhed serveret
som et klart ekspertudsagn.
Virkeligheden er bare en anden. For ernæringseksperter kan være
ligeså uenige med hinanden som politikere - ikke mindst når det handler om
vitaminer. Forventer du simple svar på, om vitaminer kan helbrede dette og hint
uden bivirkninger af nogen art – ja, så bliver du skuffet.
Ingen lette genveje
De gratis og annoncefinansierede blade, der i weekenden dumper
ind ad brevsprækken, er ellers fyldt med solstrålehistorier om mennesker, som
igen kan springe baglæns over sofabordet, fordi de er blevet hjulpet af et
præparat, der tydeligt eksponeres i artiklen.
Det er bestemt underholdende at læse historier som: ”Tag en stor
dosis af dette B-vitamin, så får du mere hår … og undgår rynker … og får ny
energi … og udskyder alderdommen … og ... etc.” Men hang tingene så simpelt
sammen, var ingen af os jo skaldede eller rynkede. Og vi sprang hyperenergiske
omkring uden at se ud, som om vi var en dag over 25 år. Så den slags historier
kan du nøjes med at trække på smilebåndet af.
Værre er det efter min opfattelse, når solstrålehistorierne
retter sig mod sårbare mennesker, der lider af en alvorlig og måske dødelig
sygdom. De klynger sig til det sidste strå og falder let for historier som:
”B-vitaminer reddede mine ben.” ”Skizofreni helbredt af vitamin B3,” eller
”Vitamin E kurerer kræft”. Ofte er artiklen ledsaget af billeder af myndige
fagfolk med kittel på, laboratorier fyldt med reagensglas, lykkelige ældre
mennesker, helbredte kræftbørn og andre former for ’dokumentation’.
Vær meget kritisk overfor solstrålehistorier, som ofte er skjult
reklame for et kosttilskud eller en anden type præparat.
Hvad kan vitaminer?
Hvad er sandheden da om vitaminer? Er de kilde til evig ungdom,
ynde og sexlyst? Kan de forebygge og helbrede de velfærdssygdomme, som truer
vores liv? Virker de overhovedet? Er de skadelige? Eller er det blot spild af
penge at tage ekstra tilskud?
Ny forskning tyder faktisk på, at nogle vitaminer – akkurat som
mineraler og visse plantestoffer – kan være med til at forebygge og/eller
behandle blandt andet åreforkalkning, blodpropper, forhøjet blodtryk, visse
kræftformer, kronisk ledegigt, grå stær og knogleskørhed.
Indtil videre er beviserne langt overvejende indirekte. Nemlig
fra befolkningsstudier der finder, at mange grøntsager og frugter på
spisebordet nedsætter risikoen for blandt andet kræft og blodpropper. Disse
kostvaner tilfører mange antioxidanter som
vitamin C og
vitamin E. Tilsvarende viser studier,
at mennesker sjældnere rammes af kræft, blodpropper og andre lidelser, når de
år forinden har haft mange antioxidanter i blodet.
Så umiddelbart fristes man til at tro, at vitaminer og andre
antioxidanter med sikkerhed beskytter mod kroniske sygdomme. Og de udsagn møder
vi da også hele tiden i medierne. Men imidlertid kan denne type
befolkningsstudier ikke med sikkerhed afgøre, om det virkelig er vitaminerne,
som beskytter mod sygdommene.
Mennesker, der selv vælger at spise mange vitaminer gennem
kosten og tage vitamintilskud, lever også på mange andre måder sundere end
befolkningen som helhed: De spiser sundere, motionerer mere, ryger og drikker
mindre, undgår passiv rygning, går oftere til læge, tager trappen i stedet for
elevatoren, drikker rødvin i stedet for spiritus og så videre. Måske er det
disse forhold, snarere end vitaminerne, der forebygger sygdomme.
Desuden vil mennesker, der spiser meget grøn kost, omvendt spise
mindre dyrisk og fed mad. Måske er det slet ikke grøntsagerne og frugterne, der
nedsætter sygdomsrisikoen, men snarere fraværet af den fede dyriske
mad.
Kliniske afprøvninger
Vitaminer, mineraler og antioxidanters sundhedsmæssige
virkninger kan kun fastslås i kliniske afprøvninger. Her bliver
forsøgsdeltagerne på tilfældig vis delt i to grupper, der enten får
vitaminpiller eller et kontrolpræparat uden aktivt stof. Hverken
forsøgsdeltagere eller forskere ved, hvem der får hvad, før koden bliver brudt
mange år senere, når resultatet gøres op. Det siger sig selv, at kliniske
afprøvninger er meget omstændelige og kostbare at gennemføre.
De vitamin-doser, som anvendes i kliniske afprøvninger, er gerne
højere end de almindelige dagligdagsdoser. For eksempel behøver vi kun cirka 10
milligram vitamin E om dagen, men kliniske afprøvninger mod blodpropper i
hjertet anvender doser på 400 til 800 milligram - altså mange gange mere. Så
bruges vitaminet ikke mere som et næringsstof, men som et lægemiddel med risici
for bivirkninger.
Forhåbninger
Faktum er, at kliniske afprøvninger af vitaminer indtil nu ikke
har indfriet forhåbningerne om at kunne forebygge kræft og
hjerte-karsygdomme.
Vitamin E og beta-caroten kan ikke markant forebygge død af
hjerte-karsygdomme. Beta-caroten kan ikke forebygge lungekræft. Tværtimod kan
de i visse tilfælde have alvorlige bivirkninger som kræft og
hjerneblødning.
Mest lovende er nok afprøvninger af mineralet selen, der ret
markant sænker risikoen for nogle kræftformer.
Senest har et tilskud af blandt andet vitamin C, vitamin E og
beta-caroten vist sig lovende til at nedsætte risikoen for aldersbetinget
ødelæggelse af øjets skarpe syn.
Ved mange andre sygdomme har mindre afprøvninger af vitaminer
vist lovende resultater, men virkningen mangler at blive bekræftet i større
studier. Så vores viden præges stadigvæk af mange ”måske”, ”formentlig” og
”synes at”. Simpelthen fordi betydning af vitaminer og mineraler ikke er
undersøgt godt nok.
Høje doser vitaminer og mineraler har formentlig en plads i
behandlingen af en række lidelser. Men det er nødvendigt at dokumentere
virkningen i ordentligt udførte kliniske afprøvninger, blandt andet fordi de
høje doser kan indebære risiko for bivirkninger.
’Lettere’ vitaminmangel
Et vigtigt forskningsområde er såkaldt subklinisk mangel. Det
betyder, at kroppen får i underkanten af det optimale af et vitamin (eller
mineral), men dog ikke så lidt, at man kommer i egentlig mangel. Det kan måske
sænke modstandskraften overfor infektioner, hjerte-karlidelser og
kræft.
Mest kendt er tilstanden homocysteinæmi. Her indeholder blodet
for meget af stoffet homocystein, hvilket kan øge risikoen for blandt andet
blodprop i hjertet, slagtilfælde og kredsløbsbesvær i benene. En stor del af
befolkningen har meget homocystein i blodet, formentlig fordi de får i
underkanten af vitaminerne folat,
B12 og
B6. Disse B-vitaminer fjerner nemlig
normalt homocystein fra blodet.
Kliniske afprøvninger tester nu, om B-vitamintilskud kan
forebygge hjerte-karsygdomme. Såfremt det er tilfældet, vil det få stor
betydning for folkesundheden. For eksempel kan man forestille sig, at vi
begynder at berige brød og andre kornprodukter med B-vitaminer.
Den bedste forsikring mod subklinisk vitamin- og mineralmangel
er at spise et bredt udsnit af grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter
suppleret med fjerkræ og fisk. Suppler gerne med en almindelig
vitamin/mineral-tablet.
Spis dig til langt liv
Det lyder helligt, men vi bør gøre os klart, at tilskud af
vitaminer, mineraler og antioxidanter aldrig kan kompensere for de uheldige
virkninger af dårlige kostvaner, tobaksrygning, alkohol, stress og så videre.
Brug dem ikke til at dulme den dårlige samvittighed over forkert levevis. Disse
stoffer er vigtige, men de udgør kun en brøkdel af vores generelle kostvaner.
Blot at beskæftige sig med vitaminer og mineraler svarer til kun at kende
tillægsordene i det danske sprog.
Min grundholdning er, at vi først må omlægge vores kostvaner i
en sundere retning, før vi begynder at tage
vitamin/mineral-tilskud.
Hver eneste bid du kommer i munden, betyder lidt for helbredet.
Når alt hvad du spiser og drikker gennem livet bliver lagt sammen, ender
kostens betydning med at blive meget stor. Du kan i princippet spise dig til et
bedre og længere liv. Men du kan også spise på en måde, der kan føre til et
dårligere og kortere liv. Hver enkelt af os må foretage det valg.
Vælger du at følge de sunde kostvaners vej, får du formentlig
bedre odds for et godt og langt liv.
Læs også artiklen
'Ny forskning om vitaminer
og mineraler'.
|
