 |
Vitaminer og mineraler på slankekuren |
 |
 |
Af Marianne Møller, Farmaceut,
|
Under en slankekur er det vigtigt, at du får den
nødvendige mængde af vitaminer og mineraler. Det kan du
ved at følge det anbefalede daglige indtag i vores
tabeller over kostens indhold af vitaminer og mineraler.
Der findes desuden produkter på markedet, hvis
indhold af vitaminer og mineraler er godkendt af
Fødevaredirektoratet, til at kunne erstatte måltider under
en slankekur. Det er lavkaloriemidler med mineraler,
vitaminer og protein, kulhydrater samt vigtige fedtsyrer til
erstatning for et måltid. Der skal stå
'kosterstatning til vægtkontrol' eller
'måltidserstatning til vægtkontrol' på pakken, for
at midlet er lovligt ifølge Fødevaredirektoratet. Disse
bør maksimalt bruges i tre uger uden lægekontrol, da de
kun giver 800 til 1.200 kalorier dagligt.
Der findes også nogle såkaldte Very Low Calory Diet
produkter, som er mærkede 'slankeprodukt med meget
lavt energiindhold beregnet til behandling af fedme',
for eksempel Nupokuren. Her bør lægen altid tages med på
råd, da midlerne er beregnet til behandling af stor
overvægt, det vil sige fedme. De giver nemlig et meget
lavt dagligt næringstilskud på cirka 450 kalorier.
Dette er vigtigt at være opmærksom på, fordi der er
en del produkter på markedet, som ikke virker. For
eksempel mange af de midler, der gratis kan bestilles via
husstandsomdelte gratis aviser, og hvor der er beskrevet
en masse solstrålehistorier om personer, der har tabt en
masse kilo.
Der findes et utal af andre produkter på markedet,
som hævdes at virke mod overvægt. For eksempel findes der
midler med udtræk af planter. Ingen af dem er godkendte
som naturlægemidler, eller har fået det blå stempel fra
Fødevaredirektoratet til at at kunne erstatte måltider.
Herunder ses en liste over midler, hvis indhold af
vitaminer og mineraler er godkendt af Fødevaredirektoratet
til brug som måltidserstatning under en slankekur:
Læs farmaceutens svar
om overvægt
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|