|
Generelt om krom
Hvor vitaminer er molekyler sammensat at et større eller mindre
antal atomer forbundet med hinanden, er krom et grundstof, det vil sige et
enkelt atom. Da behovet for krom er meget lavt, betegnes det som et sporstof,
og denne gruppe udgør sammen med vitaminerne mikronæringsstoffer.
Hvad bruger kroppen krom til?
Hormonet insulin transporterer
sukker fra blodet ind i kroppens
muskel- og fedtceller. Her menes krom at indgå i stoffet "Glukose Tolerance
Faktor", der fungerer som hjælpestof til insulin. Det vil sige, at krom skulle
hjælpe til at holde
blodsukkeret nede.
Den helt præcise biokemiske funktion af krom kende dog ikke, men
det kan måles, at man efter at have spist især sukkerholdig mad, får en højere
koncentrationen af insulin og krom i blodet, hvilket har bidraget til
antagelsen om, at krom bidrager til at fremme sukkeroptagelsen i cellerne.
Hvor findes krom i kosten?
Generelt findes krom i mange forskellige fødevarer, men i små
mængder. Det er nødvendigt at spise varieret for at få dækket
behovet.
Kød, ost, nødder, mørk chokolade, fuldkornsprodukter,
øl-gær, skaldyr m.m.
Krom fra grøntsager optages ikke lige så godt som krom fra for
eksempel kød, ost og skaldyr.
Hvor meget krom må jeg tage?
Man kender ikke behovet for krom, men et indtag på 20-200
mikrogram per dag menes at være tilstrækkeligt.
Hvad er symptomerne på krommangel?
Kun tre sikre tilfælde af krommangel er fundet, alle efter
måneder eller år med kunstig tilførsel af ernæring for eksempel ved hjælp af
sonde, drop eller lignende. Visse undersøgelser tyder på at krommangel medfører
nedsat funktion af insulin, og altså
forhøjet blodsukker og sukkertab
gennem urinen.
Krommangel spiller ikke nogen rolle ved sukkersyge
Der er dog ingen holdepunkter for, at krommangel
spiller nogen rolle ved
diabetes, og det kan derfor ikke
anbefales som kosttilskud. Krom hævdes også at hæmme den søde tand, og
kosttilskud hævdes at hjælpe til at opnå vægttab ved slankekure. En række
undersøgelser viser imidlertid, at krom ikke øger vægttabet, og disse
kosttilskud kan ikke anbefales.
Hvad er symptomerne på overdosering af krom?
Selv høje indtagelser af krom har ikke medført forgiftninger
Trivalent krom er mindre giftigt, mens indtagelse af af 1-2 gram hexavalent
krom kan medføre alvorlige nyre- og leverskader. Personer der udsættes for krom
i forbindelse med industrielt arbejde, risikerer eksem og forhøjet risiko for
kræft.
Må vitaminerne/mineraler indtages sammen med andre
lægemidler?
C-vitamin øger optagelsen af krom.
Se oversigt over kostens indhold af
mineraler.
|