Danmarks uafhængige lægetjeneste
Ondines Curse
Af Katrine  Svendsen, stud. med. og Rikke Esbjerg, læge, NetDoktor

Vejrtrækningsstop hos sovende børn.

Ondines Curse (Ondines forbandelse) er en sjælden arvelig sygdom, der især ses hos spædbørn og mindre børn. Vejrtrækningen stopper eller bliver mangelfuld, når børnene falder i søvn. I vågen tilstand trækker de vejret normalt, dog kan stress og anden sygdom udløse vejrtræknings problemer. Ondines Curse kaldes også Congenital Central Hypoventilation syndrom, CCHS.

©

Hurtig behandling er nødvendig

Perioderne med afbrudt vejrtrækning, hvor lungerne ikke fyldes med den tilstrækkelige mængde luft, resulterer i, at kroppens organer får for lidt ilt. Da specielt hjernen er meget følsom overfor iltmangel, kan det give hjerneskader og livstruende komplikationer. Det er derfor vigtigt, at børn der lider af sygdommen kommer i behandling så hurtigt så muligt.

Behandling er nødvendig resten af livet

Behandlingen består af overvågning af vejrtrækningen og hjælp til at trække vejret under søvnen. Man kan desværre ikke på nuværende tidspunkt helbrede disse børn, og de vil have brug for hjælp til at trække vejret hver nat, resten af deres liv. De fleste kan dog få et næsten normalt liv, hvis behandlingen startes i tide. Det er en krævende behandling, ikke mindst for familien, og derfor er støtte uundværlig. Selvom syndromet er sjældent findes en velfungerende international patientforening, CCHS family NetWork.

Fejl i nervesystemet

Årsagen til det uhyggelige vejrtrækningsstop er efterhånden afklaret. Man ved, at børnene lider af en fejl i den del af det centrale nervesystem, der styrer den autonome kontrol af vejrtrækningen. Syndromet blev første gang beskrevet i 1962, og man har først fornylig fundet ud af, at der er tale om en arvelig sygdom. Det er dog stadig uvist, hvordan den nedarves.


Sidst opdateret: 01.02.2000


GENVEJE: Babyklub | Fagbogen | KVIT.DK
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Undersøgelser
EMNER: Forkølelse | Hjerte og blod | Inkontinens | Kræft | Kvinder | Mave og tarm | Søvn | Vitaminer | Øret | ALLE EMNER
DEBAT OG STøTTE: Debat | Patientforeninger
SERVICE: Spørg lægen | Test dig selv | Vagtlægen
INFORMATION: Kontakt NetDoktor | Om NetDoktor | ND i andre lande | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2003 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark