|
Hvad er urininkontinens?
Tilstande, hvor man ikke kan holde på vandet og lækker urin,
kaldes under ét for urininkontinens. Der findes flere former.
De mest almindelige er:
Stress-inkontinens er urintab i
forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan ske når man hoster, nyser, hopper
eller løber. Det kan være irriterende og hæmmende, specielt når man er til dans
eller gymnastik.
Trang-inkontinens er ufrivillig
vandladning i forbindelse med pludselig stærk trang. Typisk er problemet, at
man ikke kan nå på toilettet, før det er for sent.
Der findes sjældnere former for urininkontinens for eksempel i
forbindelse med dårlig tømning af blæren. I meget sjældne tilfælde kan der
opstå en falsk forbindelse mellem blæren og skeden, hvilket kan give anledning
til, at urinen siver konstant (sivende urin-inkontinens).
Symptomerne kan optræde lejlighedsvis eller udgøre et dagligt
problem. Det vigtigste er at finde årsagen, hvilket bedst giver mulighed for
korrekt behandling. Sædvanligvis er behandlingen effektiv.
Hvorfor får man urininkontinens?
Urininkontinens er et symptom, der kan forekomme selvstændigt
eller i forbindelse med en sygdom.
Visse kendte sygdomme i blære, urinrør, bækkenbund eller
nervesystemet kan medføre urininkontinens. Men symptomet kan også skyldes
dårlig vane (stor væskeindtagelse, sjælden vandladning),
overvægt og
hoste med mere.
Derfor er det nødvendigt at blive undersøgt for at finde årsagen
til problemet og give den rigtige behandling.
Hvordan føles urininkontinens?
Der er to sider af urininkontinens:
-
For det første kan urinlækage rent fysisk give anledning til
problemer med hygiejnen samt hudproblemer direkte eller indirekte på grund af
urinbind og bleer. Man ved, at brug af bind og bleer indebærer en risiko for
urinvejsinfektion.
-
For det andet kan det være meget generende for, hvor godt man
har det i dagligdagen. Man føler sig måske ikke helt ren og kan være bange for,
om det lugter.
I mange tilfælde har urininkontinens en negativ indvirkning på
livskvaliteten ved at give problemer i forhold til dagligdags aktiviteter som
indkøb, rejse og ferie.
Symptomet kan også påvirke de sociale relationer og nedsætter
evnen til at være sammen med andre mennesker, hvilket i værste fald kan medføre
isolation.
Hvad er symptomerne på trang- og stress-inkontinens?
Trang-inkontinens
-
Man får pludseligt behov for at tisse.
-
Urinmængden er ofte stor, når man 'lækker'.
-
Man skal tisse mere end to gange i løbet af
natten.
Stress-inkontinens
-
Man kan ikke nå på toilettet i tide.
-
Man 'drypper' ved fysisk aktivitet.
-
Urinmængden er ofte lille, når man 'lækker'.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen baseres på:
-
grundig samtale (anamnese)
-
simpel undersøgelse inklusiv en
gynækologisk undersøgelse
-
urin-undersøgelse for bakterier, blod
med mere
-
og endelig på basis af en vandladningsdagbog, hvor der over
nogle dage føres regnskab med, hvor meget der drikkes, og hvor store portioner
urin, der kvitteres.
Denne grundliggende udredning kan udmærket foregå hos den
praktiserende læge.
I vanskelige tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til
speciallæge til yderligere undersøgelse. Dette kan omfatte kikkertundersøgelse
af blæren eller fyldning af blæren med vand via et lille kateter (cystometri).
Der kan også være tale om
ultralydundersøgelse med
mere.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Langt de fleste patienter kan bedres, og nogle kan endda
helbredes helt for urininkontinens. Undertiden er man nødt til at prøve
forskellige behandlingsformer. Det kan endda være nødvendigt at kombinere
forskellige typer behandling for at opnå et tilfredsstillende
resultat.
Hvordan behandles sygdommen?
Behandlingen af urininkontinens afhænger af årsag og type. Det
kan dreje sig om simple ændringer i levevis, optræning af bækkenbund eller
medicinsk behandling. Endelig kan man for nogle typers vedkommende foretage
kirurgisk behandling.
Langt de fleste patienter kan bedres eller
helbredes.
Hvis der ikke kan opnås effekt ved de forskellige
behandlingsformer, kan symptomet afhjælpes med forskellige former for urinbind,
som i dag har en fantastisk sugeevne.
Behandlingen skal fortsætte fremover, såfremt der er effekt af
den.
|
Danmarks uafhængige lægetjeneste
