Hvad er tennisalbue?

De muskler, som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra et lille knoglefremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man smerter i dette område. Smerterne kan eventuelt stråle op i såvel overarmen som ned langs underarmens yderside.

Smerterne skyldes små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret, og der opstår en inflammation, en slags betændelsestilstand uden bakterier. Lidelsen opstår sandsynligvis som følge af overbelastning af vævet i området.

Lidelsen rammer hyppigst personer i 40-års-alderen og derover. Kvinder rammes hyppigere end mænd. Lidelsen går ofte spontant i ro, men hos nogle få kan smerterne blive kroniske.

Hvorfor får man tennisalbue?

Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere, som netop anstrenger musklerne i dette område meget. Den kan ramme folk inden for andre idrætsgrene. Personer, der i deres erhverv udfører gentagne ensformige bevægelser, kan også få tennisalbue.

Man mener, at bevægelser der sker med bøjet albue samtidig med, at hånden griber hårdt fat om noget er særligt belastende. Det kan være en ketcher eller et stykke værktøj. Dette er nok hovedårsagen til lidelsen.

Hvordan føles tennisalbue?

Generne starter som regel med gradvist indsættende smerter omkring knoglefremspringet på albuens yderside. Det er temmelig ømt, hvis nogen trykker på området. Hvis man bøjer håndleddet opad mod modstand, kommer der smerter svarende til knoglefremspringet.

Smerterne kan efterhånden stråle op i overarmen og ned langs underarmens yderside. Der kan komme en fornemmelse af svaghed i håndleddet, så man har svært ved at gøre ting, der kræver, at man bruger kræfterne i hånden.

Hvad kan man selv gøre?

Afkøling af området

I det nyopståede stadium kan man forsøge at mindske smerten med is. Man må ikke lægge is direkte på huden, men man skal komme noget klæde imellem hud og ispose. Isen kan lægges på 20 minutter ad gangen. Herefter skal der være cirka én times pause inden man lægger is på igen.

Hold armen i ro

Man skal sørge for at holde armen i ro og undgå at lave ting, der fremkalder smerte. Efter nogle dage, kan man forsøge med varme på området.

Udspændingsøvelser

Man kan lave udspændingsøvelser. Håndleddet skal bøjes helt ned og hånden holdes nede af den anden hånd. Albuen skal strækkes helt ud, og underarmen drejes indad så fingerspidserne kommer til at pege lidt ud til siden. Strækket holdes cirka 15 sekunder, der holdes en kort pause, hvorefter strækket gentages. Dette gentages mange gange dagligt.

Støttebandage

Man kan prøve at anlægge en bandage til tennisalbuer. Et såkaldt epicondylitspænde, som kan købes i velassorterede sportsforretninger eller for eksempel hos materialisten.

Hvordan stiller lægen diagnosen tennisalbue?

Lægen stiller diagnosen ved dels at lytte til, hvorledes generne er opstået og dels ved en almindelig undersøgelse af armen. En tennisalbue kan ikke ses på et røntgenbillede.

I nogle situationer kan det dog være nødvendigt, at tage et røntgenbillede for at udelukke en eventuel lidelse inde i albueleddet. Lægen undersøger desuden, om der er ømhed omkring albuen ved tryk.

Ligeledes undersøger lægen, om det fremkalder smerte at bøje hånden opad mod modstand. Det er vigtigt, at lægen ved sin undersøgelse udelukker, at generne skyldes en eventuel afklemning af en nerve. I sjældne tilfælde kan der være andre årsager til gener i armen, og disse skal også udelukkes.

Udsigt for fremtiden

Mange tilfælde af tennisalbue går over af sig selv uden egentlig behandling. Langt de fleste tilfælde går over med det, man kalder konservativ behandling, hvilket vil sige behandling uden at operere.Ved langvarige symptomer trods konservativ behandling vælger nogle kirurger at operere. Andre fraråder operation, da resultaterne ofte er dårlige.

Hvordan behandles tennisalbue?

I starten kan man nøjes med at skåne armen og eventuelt supplere med inflammationsdæmpende medicin i en kort periode.

Ved mere udtalte gener kan man forsøge gipsbandagering af albue og håndled i nogle uger. Man kan forsøge med blokader svarende til det ømme område ved muskeludspringet. En blokade er en indsprøjtning med et binyrebarkhormon samt et lokalbedøvende middel. Ved denne lidelse må gentagne blokader frarådes.

Nogle forsøger at behandle med ultralyd over det ømme område. Effekten af ultralyd til denne lidelse er ikke sikkert påvist.

En eventuel operation består af en lille gennemskæring af senen ved muskeludspringet. Operationen bevirker, at vævet i området aflastes.

Hvilken medicin kan anvendes?

Man kan forsøge med inflammationsdæmpende medicin. I daglig tale ofte kaldet gigtmedicin, og i fagsproget nævnes det ved forkortelsen NSAID. Der findes mange forskellige præparater på markedet med små forskelle i virkemåde.