Hvad er en kold lungebetændelse?

En lungebetændelse, der skyldes mikroorganismen Mycoplasma pneumoniea, kaldes nogle gange for kold lungebetændelse. Det skyldes, at man ofte ikke får så høj feber som ved almindelig lungebetændelse.

Feber har man dog næsten altid. Man kan godt have infektion med Mycoplasma, uden at den udvikler sig til en lungebetændelse

Hvorfor får man infektion med mycoplasma pneumonia?

Mycoplasma-infektion er smitsom. Smitten sker, hvis man kommer i kontakt med luftvejssekret (opspyt, slim) fra en person, der er smittet med Mycoplasma.

• Smitte kræver dog ret tæt kontakt, hvorfor smitte især ses mellem familiemedlemmer, i skoler og i daginstitutioner.
  
  
• Da nogle kan have smitten uden at være syge (raske smittebærere), vil det ikke gavne at isolere de syge.
  
  
• En ophobning af tilfælde i befolkningen (en epidemi) optræder med tre-fem års mellemrum.
  
  
• Mycoplasma-infektion er mest almindelig hos personer i alderen 5-20 år. Til gengæld er sygdommen ofte mere alvorlig hos midaldrende og ældre, hvis disse bliver smittede.
  
  

Hvordan føles infektion med mycoplasma pneumonia?

Der går to til tre uger fra man er smittet, til man begynder at få symptomerne:

• Hovedpine er meget almindeligt.
  
  
• Muskelsmerter.
  
  
• Lette halssmerter.
  
  
• Tør hoste, der kan vare i flere uger.
  
  
• Temperaturen er ofte kun let forhøjet, men høj feber udelukker bestemt ikke Mycoplasma-infektion. Betegnelsen kold lungebetændelse kan godt være noget misvisende.
  
  
• Hosten kan udvikle sig til hoste med opspyt. Hvis man får egentlig lungebetændelse (cirka 10 procent), vil man også få åndenød.
  
  

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man begynder at få symptomer som beskrevet, skal man tage sin temperatur og helst i endetarmen. Man skal være opmærksom på, om man har taget almindelige hovedpinepiller, da disse sætter feberen ned.

• Har man vedvarende feber i mere end et par dage, bør man kontakte sin egen læge for at blive undersøgt.
  
  
• Er man almen skidt eller har meget besværet vejrtrækning, skal man kontakte vagtlægen.
  
  

Hvordan stiller lægen diagnosen?

• Lægen lytter på patientens lunger med et stetoskop. En infektion med Mycoplasma pneumoniae, som har resulteret i lungebetændelse, kan give anledning til, at det lyder anderledes end normalt.
  
  
• Undersøgelser med stetoskop kan dog godt være helt normal, selv om der er lungebetændelse.
  
  
• Under epidemier stilles diagnosen derfor ofte ud fra symptomerne og en samlet lægelig vurdering af den syge.
  
  
• Lægen kan også tage blodprøver og undersøge for antistoffer mod Mycoplasma pneumoniae. Der vil imidlertid først komme en stigning i mængden af disse antistoffer i løbet af 10 - 14 dage.
  
  
• Man kan også undersøge opspyt for rester af dna fra Mycoplasma pneumoniae, men dette er sjældent nødvendigt.
  
  
• Røntgenundersøgelse af lungerne vil ofte give diagnosen.
  
  

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis infektionen ikke har resulteret i lungebetændelse, går den over i løbet af en uges tid.

Hvis man har udviklet en lungebetændelse, vil sygdommen ofte vare flere uger. Sygdommen er ikke så farlig som almindelige lungebetændelser. Den resulterer kun yderst sjældent i alvorligere følgeproblemer hos i øvrigt raske personer.

Hvordan behandles infektion med Mycoplasma pneumonia?

Har infektionen resulteret i lungebetændelse, behandles den med antibiotika af typen makrolider som førstevalg.

Alternativt kan eventuelt anvendes doxycyclin eller quinoloner.

Hvis der ikke er lungebetændelse, er behandling ikke nødvendig - det er ikke påvist, at behandling afkorter sygdomsforløbet.