|
Hvad er Mb. Osler?
Mb. Osler er en sjælden arvelig tilstand, der giver anledning
til små udposninger på de mindre blodkar. Blodkar med udposninger træder
tydeligt frem som røde pletter, der typisk ses på fingerspidserne, i
ansigtshuden, på læberne samt i mund og næseslimhinde.
Antallet af røde pletter øges med alderen. Udposningerne brister
let, og så kommer der blødninger. Fortrinsvis
næseblødning, men
blødning fra mundslimhinde, huden eller mavetarmkanalen kan også forekomme. Hos
33 procent af patienterne rammes også lungernes blodkar. Det kan give anledning
til alvorlige symptomer i form af svær åndenød, blødning i lungen og
blodprop i
hjernen.
Dannelse af karnøgler i hjernens blodkar kan give anledning til
hjerneblødning, epilepsi, eller lammelser.
Hvordan kan det oversættes?
Latin: Telangiectasia Haemorrhagica Hereditaria, HHT. Oversat
til dansk: Telangiectasia: Udposning på små blodkar, Haemorrhagica:
blødningstendens, Hereditaria: arvelig
engelsk navn: Oslers disease. Fransk navn: Rendu-Osler-Weber
syndrome.
Hvorfor får man Mb. Osler?
Sygdommen er dominant arvelig. Det betyder, at har man
sygdommen, er der 50 procent risiko for at give arveanlægget videre til sine
børn.
Der er også en aldersafhængig penetrans. Det vil sige, at har
man arveanlægget, så vil sandsynligheden for, at sygdommen kommer til udtryk
stige med alderen. Har man arveanlægget, vil 78 procent have tegn på sygdommen
ved 25 års alderen og 97 procent have tegn på sygdommen ved 50 års alderen.
Det forekommer kun i meget få tilfælde, at sygdommen springer en
generation over, idet enkelte kan være bærer af arveanlægget uden på noget
tidspunkt at udvikle symptomer.
Sygdommen rammer uanset køn. Sværhedsgraden af sygdommen er
meget varierende selv indenfor samme familie. Man mener dog, at alvorlige
lungekarforandringer ses hyppigere i bestemte familier.
Årsagen til at blodkarrene forandrer sig er ukendt, men skal
formentlig søges i de arveanlæg (gener), der styrer væksten af blodkar.
Tilstanden er ikke forbundet med forstyrrelse i blodets evne til at
størkne.
Omkring 700 danskere har Mb. Osler.
Hvordan føles Mb. Osler?
Sygdommen har et bredt spektrum af symptomer. En tredjedel af
patienterne har kun lette symptomer der ikke generer livet i dagligdagen. Mens
en tredjedel har svære symptomer der giver anledning til gentagne
hospitalsbesøg og indlæggelser.
-
NÆSE: Hyppig spontan næseblødning, som
begynder i skolealderen eventuelt tidligere. Næseblødningen tager ofte til i
styrke og hyppighed med alderen. Næseblødning er en del af symptomkomplekset
hos 95 procent af patienterne.
-
HUD: Udvikling af tydelige udposninger på
blodkar i ansigtshuden, røde pletter. Ofte er der først synlige røde pletter i
huden nogle år efter, at næseblødningerne er begyndt.
-
MAVE: Blødning fra mavetarmkanalen ses hos
cirka 30 procent efter 50 års alderen og kan give anledning til svær
blodmangel.
-
LUNGER: Åndenød specielt ved anstrengelse på
grund af udposninger på lungernes blodkar (pulmonale arteriovenøse
malformationer). Dette ses hos cirka 25 procent af patienterne, de fleste
patienter har mere end en lungekarforandring. Udposningerne giver anledning til
nedsat iltningsevne samt nedsat evne til at rense blodet for små urenheder.
Patienterne har dermed en øget risiko for at udvikle små blodpropper eller
bylder i hjernen.
-
HJERNE: Hos cirka 10 procent af patienterne
er der forandringer i hjernes blodkar med dannelse af karnøgler (cerebrale
arteriovenøse malformationer). En del af disse giver ingen symptomer, mens
andre har forbigående lammelser,
epilepsi eller
beskadigelse af hjernen som følge af blødning i karnøglen.
Hvad er faresignalerne?
-
Tiltagende hyppighed af blødning.
-
Sortfarvet afføring.
-
Træthed og svimmelhed.
-
Åndenød, blå læber, kuplede negle (trommestikfingre).
-
Hoster blod op.
-
Epilepsi.
-
Lammelser.
Hvad kan man selv gøre?
-
Ved næseblødning kan man undgå at udtørre slimhinderne samt
undlade at pille i blodskorper. I øvrigt er det ret begrænset, hvad man selv
kan gøre.
-
Træthed på grund af blodmangel kan afhjælpes med
jernbehandling.
-
Er der en person i familien, der har fået konstateret
sygdommen, eller har man selv flere af symptomerne, bør man blive undersøgt af
en læge med særlig erfaring indenfor sygdommen. Det kan være en
øre,-næse,-halslæge.
-
Ved screeningsundersøgelse kan forandringer i lungekarrerne
konstateres og behandling iværksættes.
-
Ubehandlede lungekarforandringer giver risiko for byld i
hjernen i forbindelse med større tandbehandlinger eller indlæggelse af kateder
i urinvejene. Det skyldes, at der ved disse behandlinger forekommer bakterier i
blodbanen.
-
Patienter skal derfor helst have en forebyggende behandling med
antibiotika i forbindelse med tandbehandling eller undersøgelse af urinvejene.
-
Lungekarforandringerne vokser igennem hele livet men mest i
puberteten og i forbindelse med graviditet.
-
Det er vigtigt at kvinder med Mb. Osler bliver undersøgt for
lungekarforandringer inden en graviditet. Idet belastningen på kredsløbet under
graviditet øger risikoen for at lungekarrene brister med risiko for svær sygdom
eller død for mor og barn. Har man fået behandlet lungekarforandringer, kan
graviditet gennemføres uproblematisk.
Hvordan stiller man diagnosen?
-
Diagnosen stilles ved lægens undersøgelse samt udspørgen om
familiære tilfælde.
-
Lungekarforandringer påvises ved en
røntgenkontrast
undersøgelse af lungernes blodkar.
Et normalt røntgenbillede af lungerne udelukker ikke
lungekarforandringer.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Der forskes i at kunne stille diagnosen ved en enkelt
blodprøve. Indtil
videre er dette kun muligt i familier, hvor selve den genetiske fejl, der er
årsag til sygdommen er kendt. Men det vil formentlig bliver alment tilgængeligt
indenfor en årrække.
På nuværende tidspunkt vil det næppe blive muligt at behandle
patienterne med genterapi. Men forskning i, hvordan sygdommen opstår og
udvikles, vil formentlig bedre mulighederne for at afhjælpe sygdommens
sværhedsgrad.
Hvordan behandles sygdommen?
Næseblødning
-
Jerntilskud.
-
Laser behandling af næseslimhinde.
-
I svære tilfælde kan en operation, hvor hud flyttes fra låret
op i næsen, afhjælpe blødningen.
På grund af den konstante tendens til næseblødning anbefales det
i vides muligt omfang at undgå ætsning/brændning i næsen, da hyppig behandling
vil skade næseskillevæggen.
Lungekarforandringer
Emboloterapi, som udføres i lokalbedøvelse på røntgenafdelingen.
Et kateter føres via blodkar i venstre lyske gennem blodbanen ud i udposningen
på lungekaret. Herefter lukkes karet med enten en siliconeballon (fyldt med
væske) eller coils (metalspiraler). Blodet vil herefter ikke kunne passere i
lungekarforandringen men vælger de normale lungeblodkar i stedet. Blodet får
igen tilstrækkelig ilt tilført, og lungerne kan igen rense blodet for
urenheder.
Patientforeninger
Patientforeningen for M.Osler patienter
|