|
Hvordan behandles blødende mavesår?
Blødende mavesår
Fakta om Mavesår er
en alvorlig tilstand, der kræver akut hospitalsindlæggelse. På hospitalet gives
blodtransfusion. Behandling med gigtmedicin (NSAID), acetylsalicylsyre samt
eventuelt blodfortyndende behandling stoppes med det samme. Herefter
gennemføres snarligt en
mavekikkertundersøgelse,
gastroskopi for:
-
at finde blødningskilden og herved stille diagnosen
-
at vurdere risikoen for ny blødningsepisode
-
at indsprøjte medicin i slimhinden ved såret, såfremt der er
risiko for ny alvorlig blødning
-
at standse en pågående blødning
I dagene efter gastroskopien forbliver man indlagt, såfremt
lægen i forbindelse med mavekikkertundersøgelsen har vurderet, at der er en
risiko for fornyet blødning.
Mavesårsbehandlingen
gennemføres efter de tidligere beskrevne retningslinjer, så snart diagnosen er
stillet.
I nogle få tilfælde er der kraftig blødning, der ikke kan
standses ved hjælp af mavekikkert. Man må så i stedet operere akut. Ved denne
operation underbinder man det blodkar, der bløder, hvilket vil sige, at
mavesåret oversyes. Operationen er et effektivt indgreb over for denne
alvorlige komplikation
Hvordan behandles perforeret mavesår?
Perforeret mavesår viser sig som pludseligt indsættende og meget
stærke smerter. For at stille diagnosen kræves ofte akut røntgenundersøgelse af
maveregionen. Perforeret mavesår skal opereres akut.
Hvordan behandles forsnævring i tolvfingertarmen?
Forsnævring i tolvfingertarmen kan være en følge af et kronisk
mavesår. Symptomerne er opkastninger og vægttab. Denne tilstand behandles ofte
med operation, hvor man skaber passage uden om det snævre sted, der kaldes
Gastro-entero-anastomose.
Hvornår opererer man for kronisk mavesår?
Operation for mavesår udføres praktisk talt ikke længere.
Undtaget er dog operation for blødende eller perforeret mavesår samt i de
tilfælde, hvor mavesåret har ført til forsnævring på tolvfingertarmen.
Tidligere opererede man ofte for kronisk mavesår. Det skyldes, at man ikke
havde den effektive syrehæmmende medicin og ikke kendte
mavesårsbakterien, helicobacter
pylori. Operationstypen afhang af hvor mavesåret sad.
Der var tre operationstyper: Overskæring af nervegrene til
mavesækken (Vagotomi). Fjernelse af et stykke af mavesækken (Antrumresektion)
med eller uden en kombination af en flytning af tarmens forbindelse med
mavesækken.
Der var ofte bivirkninger ved operationerne i form af maveubehag
og mavesmerter ved måltiderne samt træthed,
diaré og vægttab. Operationerne, der blev anvendt,
skal i dag vurderes på baggrund af, at der ikke var andre alternativer til
mavesårsbehandling på det tidspunkt.
Beslægtede kapitler om mavesår
|