Hvad er et blodtryk?

Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne (arterierne), hvorved det når ud til alle muskler og organer. Når blodet har afgivet ilt til de forskellige væv, løber det gennem tilbageløbs-blodårerne (venerne) tilbage til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) og optager ilt. Herfra løber det iltede blod atter til hjertet for at blive pumpet ud i kroppen igen.

Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet udøver, når blodet pumpes rundt, og hvor stor en modstand, der er i blodkarrene. Man har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel er det normale blodtryk ofte 120 over 80. Det kan også skrives 120/80.

Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

Hvad er forhøjet blodtryk?

• Hvis blodtrykket er højere end 140/90 i hvile, taler man om forhøjet blodtryk.
  
  
• Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige følgevirkninger.
  
  

Hvordan opstår forhøjet blodtryk?

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Dette kalder lægen primær eller essentiel hypertension. I andre tilfælde findes en årsag, dette kaldes sekundær hypertension. Blandt årsagerne til sekundær hypertension kan nævnes: kroniske nyresygdomme, sygdomme i nyrernes blodårer, hormonelle forstyrrelser og svulster. Hvis lægen har mistanke om, at det drejer sig om sekundær blodtryksforhøjelse, foretages der undersøgelser af blod og urin. Nogle gange laver man et hjertekardiogram (ekg) eller andre undersøgelser, som for eksempel en ultralydscanning af hjertet (ekkokardiografi). .

Hvordan måles blodtrykket?

En blodtryksmanchet anbringes om den bare overarm. Manchetten pustes op med luft. Lægen lytter med stetoskopet over den del af pulsåren, der ligger lige neden for manchetten, mens luften slippes ud af manchetten. Når pulsslagene kan høres, noterer lægen det systoliske blodtryk. Senere forsvinder pulsslagenes lyd igen, og det svarer til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles på andre måder. For eksempel ved hjælp af automatiske blodtryksmålere, der også kan bruges til blodtryksmåling derhjemme.

Når man får målt sit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, alene fordi situationen er uvant, og man bliver lidt nervøs. Derfor er det bedst, at lægen måler blodtrykket flere gange i løbet af konsultationen og gerne ved flere konsultationer.

Blodtrykket kan også måles jævnt over et helt døgn ved hjælp af en automatisk døgnblodtryksmåler. Den får man påsat hos lægen, og den kan bæres, mens man er i sine vante omgivelser.

Hvad kan man mærke?

Forhøjet blodtryk i sig selv kan oftest ikke mærkes. Hvis man lider af svimmelhed, træthed eller nervøsitet, kan det være tegn på hypertension. En alvorlig krise som følge af forhøjet blodtryk kan vise sig ved:

• Hovedpine, søvnighed eller forvirring.
  
  
• Følelsesløshed og prikken i hænder og fødder.
  
  
• Næseblod, ophostning af blod.
  
  
• Alvorlig åndenød.
  
  

Hvem får forhøjet blodtryk?

Alle kan få forhøjet blodtryk. Men visse faktorer øger risikoen for at få sygdommen.

• Tendens til forhøjet blodtryk, hjerneblødning eller blodprop i hjertet i familien.
  
  
• overvægt.
  
  
• tobaksrygning.
  
  
• sukkersyge type 1 og type 2.
  
  
• nyresygdom.
  
  
• alkoholmisbrug
  
  
• fed og saltrig kost.
  
  
• mangel på motion.
  
  
• forhøjet kolesteroltal
  
  
• visse medikamenter som for eksempel binyrebarkhormon og slankepiller.
  
  

Hvad kan man selv gøre?

• Få målt måltrykket jævnligt, hvis der er tendens til forhøjet blodtryk i familien. På den måde kan man kan komme i behandling, inden der opstår komplikationer.
  
  
• Ændre livsstil: Holde op med at ryge, tabe i vægt, hvis man er overvægtig, motionere regelmæssigt og skære ned på sit alkoholforbrug. Desuden kan man spise en varieret og fedtfattig kost, undgå stressede situationer og eventuelt prøve forskellige afslapningsteknikker.
  
  
• Hvis man har forhøjet blodtryk, bør blodtrykket måles regelmæssigt, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt.
  
  
• Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er man sandsynligvis nødt til at tage medicinen resten af livet. Man må aldrig stoppe med medicinen, uden først at have talt med din læge. Selv om man føler, at man har det fint, kan det forhøjede blodtryk før eller senere give alvorlige komplikationer, hvis det ikke bliver behandlet.
  
  

Hvad kan lægen gøre?

• Opspore risikofaktorer og rådgive om livsstilsændringer, der kan medføre en blodtrykssænkning.
  
  
• Tilbyde behandling med blodtryksnedsættende medicin, hvis det er nødvendigt.
  
  

Mulige komplikationer

Forhøjet blodtryk kan medføre åreforsnævring, blodprop i hjertet, hjertesvigt (nedsat pumpefunktion, som medfører væskeophobning i kroppen), nyresvigt, blindhed eller hjerneblødning.

Sandsynlig videre udvikling

Ved velbehandlet blodtryksforhøjelse kan komplikationer undgås og den gennemsnitlige levealder er næsten normal. Uden behandling kan man ikke forvente at leve så længe på grund af risikoen for udvikling af åreforsnævring, blodprop i hjertet, hjertesvigt eller hjerneblødning.

Hvilken medicin kan der gives?

• Vanddrivende midler (diuretika). Disse hjælper din krop af med overflødig væske og salt. Belastningen i dine blodkar nedsættes, og blodtrykket falder. Vanddrivende midler kan virke på forskellige niveauer i dine nyrer. De inddeles i thiazider, slynge diuretika, kaliumbesparende diuretika og en kombination af disse. Ofte er der tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at tage kalium tabletter ved siden af.
  
  
• Betablokkere. Disse blokerer virkningen af blandt andet hormonet adrenalin på din krop. Derved afslappes hjertet lidt, og det slår lidt langsommere, og blodtrykket nedsættes.
  
  
• Calcium kanal hæmmere. Nedsætter muskelspændingen i karvæggen, så karrene udvides. Afslapper endvidere i let grad hjertets muskler. Alt i alt nedsættes blodtrykket.
  
  
• ACE hæmmere. Disse hæmmer dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Når hormonets virkning nedsættes, vil modstanden i karrene falde, og så falder blodtrykket også.
  
  
• Angiotensin II-receptorantagonister. Disse hæmmer et andet hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Et fald i karrenes modstand resulterer i, at blodtrykket falder
  
  
• Betablokkere med alfablokker effekt. Virker på lignende måde som betablokkere, blot på nogle andre receptorer i hjertet.
  
  
• Alfa blokkere. Disse hæmmer nogle receptorer i blodårerne, således at årerne udvider sig. Dermed nedsættes blodtrykket.