|
Hvad er kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er resultat af forandringer i
bugspytkirtlens celler.
Gennem de sidste 50 år har stadig flere fået konstateret kræft i
bugspytkirtlen. Det er dog ikke klart, om det skyldes, at sygdommen forekommer
hyppigere, om det er fordi, lægerne er blevet bedre til diagnosticering og
registrering, eller om det måske hænger sammen med den stigende levealder. I de
senere år har stigningen været mindre udtalt.
Hvordan føles kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er en af de kræftsygdomme, som først
konstateres på et ret sent tidspunkt, fordi symptomerne i begyndelsen er svage.
Dårlig appetit, direkte
madlede og vægttab kan være begyndelsen.
Men det kan også skyldes så mange andre ting. Træthed,
opkastninger og løs mave kan følge. Det
kan også begynde med gulsot.
Er der borende, dybtliggende smerter opadtil i maven med
udstråling til ryggen, stammer de måske fra bugspytkirtlen, men de tilskrives
ofte andre mere fredelige tilstande. Det skyldes også ofte noget mere
fredeligt.
Endelig er der nogen, der som første symptom udvikler
sukkersyge - uventet og påfaldende.
Udsigt for fremtiden
For at behandle kræft i bugspytkirtlen, er det afgørende, at
operationen foretages, inden sygdommen breder sig til omgivelserne. Hvis
svulsten er lille og afgrænset, kan man regne med en rimelig chance for
helbredelse.
|