Hvad er urografi?

Urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontrastmiddel viser nyrerne, urinlederne og blæren.

Hvad bruges urografi til?

Urografi kan anvendes til at afsløre sygdomme i urinvejene.

• Undersøgelsen vil ofte anvendes ved gentagen nyrebetændelse eller blærebetændelse.
  
  
• Ved blod i urinen uden kendt årsag kan urografi anvendes .
  
  
• Endelig kan urografi anvendes til at afsløre forsnævringer, stendannelser eller svulster overalt i urinvejene.
  
  

Hvordan foretages urografi?

12 timer før den egentlige undersøgelse starter man med at faste. Der må hverken drikkes vand eller spises. Muligvis får man også et afføringsmiddel.

• Intravenøs urografi foregår, mens man ligger ned og der tages røntgenbilleder af den nederste del af maven. Når man ligger rigtigt, sprøjtes der kontrastvæske ind i en blodåre (vene) i armen.
  
  
• Herefter vil der blive taget røntgenbilleder af maven med 5, 10 og 30 minutters mellemrum. Årsagen til at der skal tages flere røntgenbilleder er, at man derved følger kontrastmidlet, mens det passerer fra blodbanen til nyrerne, gennem urinlederne og videre til blæren.
  
  
• Der tages endvidere et billede, når man føler at blæren er fyldt og endelig et billede, når man har ladt vandet, for på den måde at se, hvor godt blæren tømmes.
  
  
• Retrograd urografi er ligeledes en undersøgelse af urinvejene. Denne undersøgelse foregår ved, at man først får noget beroligende medicin, mens man ligger på et leje.
  
  
• Herefter føres en blærekikkert (et cystoskop) op gennem urinrøret til blæren.
  
  
• Herfra føres et tyndt rør videre op i en af urinlederne til en nyre.
  
  
• Endelig tages røntgenbilleder, mens der sprøjtes kontrastmiddel gennem røret.
  
  

Er urografi farlig?

• Der er en lille risiko for, at man kan være allergisk overfor indholdsstoffer i kontrastmidlet. Derfor er det vigtigt, at fortælle, hvis man tidligere har reageret allergisk overfor kontrastvæske.
  
  
• Ved graviditet bør man være opmærksom på om kontrastmidlet kan skade barnet.
  
  
• Endelig bør man være særlig opmærksom ved svære lever, hjerte eller nyresygdomme. I disse tilfælde vurderes det af en specialist, om det kan have nogen skadelig virkning.
  
  
• Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er meget lille. Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.