Hvad er en angiografi?

Angiografi er en undersøgelse, der anvendes til at vise pulsårer (arterier) på røntgenbilleder. Angiografi kaldes også arteriografi og bruges sædvanligvis til at undersøge pulsårerne for forsnævringer eller aflukninger.

Kranspulsårerne er de store røde årer, der sidder forrest på hjertet.

Ved en angiografi sprøjtes et kontraststof ind i en arterie og herefter røntgenfotograferes området, der forsynes af arterien. Kontraststoffet giver en kraftig skygge på et røntgenbillede, og lægen kan herved se formen af arterien, og hvor blodet løber hen.

Hvad skal man huske?

• Hvis man tager medicin regelmæssigt, skal man om morgenen på selve undersøgelsesdagen, huske at tage det sammen med morgenmanden inden klokken seks.
  
  
• Sædvanligvis må man ikke ryge, spise eller drikke efter klokken syv.
  
  
• Hvis man tidligere har fået foretaget en undersøgelse, hvor man brugte kontraststof, og her fik en allergisk reaktion, skal man huske at fortælle det til lægen eller sygeplejersken på afdelingen.
  
  

Hvad skal der ske før undersøgelsen?

• Før undersøgelsen får man en seng at ligge i.
  
  
• Der måles blodtryk, puls og temperatur.
  
  
• Man vil også blive tilbudt lidt afslappende medicin inden undersøgelsen.
  
  

Hvad skal der ske ved selve undersøgelsen?

Før der kan tages et røntgenbillede, skal der sprøjtes kontrastvæske ind i de blodkar, der skal undersøges. Ved undersøgelse af hjertets kranspulsårer eller halspulsårerne indføres et tyndt plastikrør (et kateter) i en arterie ofte enten i lysken eller i albuen.

• Før der indføres et kateter i en arterie får man sprøjtet lokalbedøvende middel under huden i det område, hvor kateteret skal indføres.
  
  
• Herefter føres en nål ind i arterien. En lang tynd tråd med en afrundet spids føres gennem nålen og videre vejledt af røntgengennemlysning til det sted, hvor kontrasten ønskes.
  
  
• Når tråden er korrekt placeret trækkes nålen ud, og et kateter føres over tråden til endestedet.
  
  
• Når kateteret er korrekt placeret, trækkes tråden ud af kateteret, og der sprøjtes kontrast gennem kateteret. Det kan udløse en varmefølelse i det område, hvor kontrasten sprøjtes ind. Men det går over i løbet af få sekunder.
  
  
• Det er herefter muligt at undersøge karenes tilstand på en skærm eller en videosekvens, der er optaget under indsprøjtningen af kontraststoffet.
  
  

Hvad skal der ske efter undersøgelsen?

Efter undersøgelsen skal man ligge i sengen i cirka tre timer. De første par timer vil man normalt skulle ligge på ryggen, da man næsten altid lægger kateteret ind et sted på kroppens forside.

De næste par dage skal man holde sig nogenlunde i ro og specielt undgå anstrengelse for eksempel tunge løft og lignende.

Hvad kan man bruge en angiografi til?

Tidligere blev angiografi anvendt til mange indledende undersøgelser af blodkarenes tilstand. Undersøgelsen benyttes ikke så ofte mere, fordi andre og mere skånsomme undersøgelser kan give nogle af de samme oplysninger med mindre risiko og ubehag for patienten til følge. Det drejer sig blandt andet om doplerundersøgelser, ultralydundersøgelse med dopplerteknik, CT-scanning og MR-scanning.

• Angiografi anvendes ofte for at vise et klart billede af blodkarrene, hvis kirurgiske indgreb overvejes.
  
  
• Angiografi kan afsløre aneurismer - udposning på en pulsåre som følge af en lokal svækkelse af karvæggen.
  
  
• • Angiografi kan anvendes til at give et overblik over halspulsårerne og deres forgreninger. En forsnævring på disse kar kan være årsag til slagtilfældeda det er dem der forsyner hjernen med blod. Undersøgelsen kan danne basis for en efterfølgende operation af karrene.
  
  
• Angiografi anvendes desuden til undersøgelse af af hjertes kranspulsårer. Hvis der er forsnævringer eller blokeringer i hjertets pulsårer, anvendes undersøgelsen til at afsløre disse og behandlingen tilrettelægges herefter.
  
  
• Endelig anvendes angiografi til undersøgelse af svulster, benenes og nyrernes arterier samt undersøgelse af aorta (kroppens største pulsåre).
  
  
• En del forsnævringer i pulsårer kan behandles samtidig med undersøgelsen ved at lægen udvider det forsnævrede område med en lille ballon i spidsen af det anvendte kateter. Eventuelt kan ved samme lejlighed indlægges en lille selvudvidende metalspiral ( stent ) i det forsnævrede område. Derved holdes pulsåren åben.
  
  

Er angiografi farlig?

• Der er en lille risiko for at man kan være allergisk overfor indholdsstoffer i kontrastmidlet. Derfor er det vigtigt at fortælle, hvis man tidligere har reageret allergisk overfor kontrastvæske.
  
  
• Undersøgelsen indebærer en lille risiko for beskadigelse af de kar som kateteret føres igennem. Hvis det begynder at bløde fra indstiksstedet, efter at man er blevet udskrevet, skal man lægge sig ned og få en pårørende til at presse fast på såret. Samtidig skal en ambulance tilkaldes, så man kan blive kørt på skadestuen.
  
  
• Ved graviditet bør man være opmærksom på om kontrastmidlet kan skade barnet. Ofte vil hensynet til fosteret betyde at man ikke bør foretage angiografi. Dette afgøres i forhold til hvilken legemsdel undersøgelsen omfatter.
  
  
• Endelig bør man være særlig opmærksom ved svære lever-, hjerte- eller nyresygdomme. I disse tilfælde vurderes det af en specialist, om det kan have nogen skadelig virkning
  
  
• Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er relativ lille. Moderne røntgenapperatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.
  
  

Efter undersøgelen

Da den beroligende medicin virker sløvende, må man ikke køre hjem selv. Det bedste er, hvis man kan få en anden til at køre sig frem og tilbage.

Hvornår får man svar?

Der vil som regel gå op mod et par uger, før man får svar på undersøgelsen.