Danmarks uafhængige lægetjeneste
Hjertestop - sådan kan du hjælpe

Denne vejledning kan på ingen måde erstatte kurser i førstehjælp og genoplivning, men skal ses som nogle retningslinier, hvis man står overfor et menneske, der pludselig får hjertestop.

Et spørgsmål om minutter

Indtræder hjertestop, er der kun få minutter at handle i, inden det er for sent. Det er derfor afgørende, at hjælperen på forhånd er klar over, hvordan situationen håndteres korrekt. Hjertemassage og genoplivning er en teknik, man skal have trænet i forvejen. Ellers er den ikke effektiv.

Denne træning tilegnes på førstehjælpskurser, der udbydes over hele landet på aftenskoler eller gennem forskellige hjælpeorganisationer.

Hvad gør man hvis personen er bevidstløs?

  • Er der vejrtrækning?

  • Er der puls?

  • Kig på brystkassen og se efter om den hæver og sænker sig.

  • Mærk med to fingre på siden af struben.

Hvis der er puls, men ingen vejrtrækning

  • Kan det skyldes kvælning?

  • Sidder noget fast i luftrøret eller svælget? Undersøg mundhulen med en finger.

  • Giv kunstigt åndedræt.

  • Få tilkaldt hjælp, men fortsæt ufortrødent kunstigt åndedræt, til den livløse igen trækker vejret selv, eller indtil ambulancen kommer.

Hvis der hverken er vejrtrækning eller puls

  • Det betyder, at der er hjertestop. Gør følgende: Giv øjeblikkeligt et-to knytnæveslag over brystbenet. Det kan måske få hjertet til at slå igen.

Hvis ikke den livløse nu får puls og selv trækker vejret

  • Kald på hjælp, men bliv hos den livløse.

  • Hør om der blandt eventuelle tilskuere er nogen, der kan genoplivning.

  • Start øjeblikkeligt kunstigt åndedræt.

  • Start øjeblikkeligt hjertemassage.

  • Fortsæt til ambulancen kommer, eller til den livløse igen får puls og trækker vejret selv.

Hvis den livløse igen får puls og trækker vejret selv, men er bevidstløs, lægges han om på siden, således at slim og eventuel opkast kan flyde ud af munden og ikke hindrer vejrtrækningen.

Hold øje med at der fortsat er puls og vejrtrækning til ambulancen kommer.

Husk, hvis det lykkes at genoplive den livløse, vil han være meget forskrækket over al den virak omkring ham, når han pludselig vågner. Fortæl ham stille og roligt, hvad der er sket og sørg for at berolige ham til ambulancen kommer.

Sådan giver du kunstigt åndedræt

  • Sørg for at fjerne en eventuel tandprotese, rens mundhulen for slim, opkast eller andet der kan forhindre fri luftpassage fra munden til lungerne.

  • Placer den livløse på ryggen.

  • Bøj hovedet bagud og skub hagen frem så tungen ikke falder tilbage og blokerer luftvejene.

  • Pust gennem den livløses åbne mund, mens du lukker hans næsebor.

  • Hold pause og gentag.

Teknikken er rigtig, hvis brystkassen hæver og sænker sig. Pust cirka 12 gange per minut hos en voksen, hurtigere hos børn.

Sådan giver du hjertemassage

  • Placer hånden på den nederste del af brystbenet. Læg den anden hånd ovenpå som støtte og tryk rytmisk.

  • Tryk cirka 60 gange i minuttet hos en voksen, hurtigere hos børn.

  • Hvis der kan mærkes puls i håndleddet, er din hjertemassage effektiv.

  • Kunstigt åndedræt og hjertemassage skal gøres samtidig ved hjertestop.

  • Skaf så vidt muligt en hjælper, ellers må du gøre begge dele selv.

  • Start med fem tryk på brystkassen, derefter et pust gennem munden, igen fem tryk, et pust og så videre.

  • Kontroller med mellemrum, om der er puls på halsen.

Endnu engang skal det understreges, at man kun lærer at udføre ordentlig førstehjælp og genoplivning gennem øvelse og vejledning.

Derfor: Tilmeld dig et førstehjælpskursus - lær genoplivning og red liv og læs mere om førstehjælp.

Du kan melde dig til førstehjælpskurser hos:


Sidst opdateret: 01.02.1999


GENVEJE: Babyklub | Fagbogen | KVIT.DK
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Undersøgelser
EMNER: Forkølelse | Hjerte og blod | Inkontinens | Kræft | Kvinder | Mave og tarm | Søvn | Vitaminer | Øret | ALLE EMNER
DEBAT OG STøTTE: Debat | Patientforeninger
SERVICE: Spørg lægen | Test dig selv | Vagtlægen
INFORMATION: Kontakt NetDoktor | Om NetDoktor | ND i andre lande | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2003 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark