Hvad er blodsukkeret?

Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med diverse forskellige blodsukker-apparater.

Blodsukkeret kaldes også for blodglukose. Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter.

Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i løbet af dagen (imellem cirka fire-otte millimol per liter). Det er højest, efter man har spist og som regel lavest, når man står op om morgenen.

Hvis man har diabetes (sukkersyge), kan blodsukkeret til tider blive for højt eller for lavt i forhold til disse grænser, sidstnævnte er oftest forårsaget af diabetesbehandlingen.

Hvorfor behandle blodsukkeret?

Når man har diabetes, og blodsukkeret er forhøjet, er det vigtigt at få en behandling, så blodsukkeret igen bliver så nært normalt som muligt. Det primære mål i behandlingen er simpelthen at holde blodsukkeret stabilt.

Ved at fastholde en så god kontrol af blodsukkeret som muligt, kan man i langt højere grad undgå eller udskyde udviklingen af de sygdomme, som diabetes fører med sig efter lang tid (sen-diabetiske komplikationer).

De såkaldte sendiabetiske komplikationer er nervebetændelse, øjensygdom, og nyresygdom. Har man udviklet nervepåvirkning, neuropati, har man en stor risiko for at udvikle diabetiske fodsår, som er svære at få til at hele.

Hvordan måles blodsukkeret?

Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med diverse forskellige blodsukkerapparater. Blodsukkerapparaterne findes i mange forskellige udformninger. Alle virker ved hjælp af en blodsukker-stiks. Stiksen, der sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod, og i løbet af omkring et halvt minut kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet.

Blodet til stiksen kommer normalt fra et lille prik, man giver sig selv på siden af fingeren med en fingerprikker. Stiks og fingerprikker er gratis for insulinbehandlede diabetes patienter. Diætbehandlede type 2 diabetes patienter får intet tilskud fra det offentlige, hvorimod tabletbehandlede får 150 stiks om året (efter ansøgning).

Hvad skal blodsukkeret helst være?

Blodsukkeret skal optimalt være

• 4-7 millimol per liter før måltiderne
  
  
• mindre end 10 millimol per liter efter måltidet (cirka 1½ time)
  
  
• omkring 8 millimol per liter ved sengetid
  
  

Hvor ofte bør man måle blodsukkeret?

Patienter med type 1 diabetes bør optimalt måle blodsukker fire gange dagligt, det vil sige før måltiderne og til sengetid. Hvis man ikke kan overkomme dette, bør der en gang dagligt måles blodsukker, enten fastende blodsukker om morgenen eller ved sengetid. Derudover bør man mindst en-to gange om ugen måle døgnprofiler, det vil sige blodsukker før måltiderne og blodsukker ved sengetid. Insulinbehandlede type 2 diabetes patienter bør måle som beskrevet ovenfor men kan dog ofte nøjes med færre målinger.

Type 2 diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør måle blodsukker en-to gange om uge, fastende eller halvanden time efter måltidet. Døgnprofil skal måles en-to gange om måned.

Fordelen ved den daglige måling af blodsukker om morgenen hos mennesker med insulinbehandlet sukkersyge er, at man kan give sig selv lidt mere insulin for at få blodsukkeret ned igen, hvis det er højt, og dermed sænke risikoen for at udvikle de sendiabetiske komplikationer.

Blodsukker ved sengetid

Blodsukkerværdien ved sengetid bør helst lige mellem 7-10 millimol per liter. Det har vist sig, at en lavere blodsukkerværdi til sengetid medfører en væsentlig risiko for, at man får lavt blodsukker (hypoglykæmi) senere på natten. Dette kan være farligt, da mange patienter ikke erkender lavt blodsukker om natten men sover igennem.

Hvis blodsukkeret er lavt ved sengetid, bør man spise et ekstra mellemmåltid. Hvis blodsukkeret er meget højt ved sengetid, kan man eventuelt tage lidt ekstra hurtigtvirkende insulin.

Er der ellers tidspunkter, hvor man bør måle blodsukkeret?

Har man det skidt, eller har man på fornemmelsen, at blodsukkeret enten er lavt eller højt, bør man måle blodsukkeret. Har man type 1 diabetes, og blodsukkeret er højt (over 20 millimol per liter), og der er sukker i urinen, bør man måle ketonstoffer i urinen med en urinstiks.

Er der ketonstoffer i urinen, er det et faresignal om, at man enten er ved at udvikle, eller at man allerede har en syreforgiftning (ketoacidose), der kræver omgående behandling. I en sådan situation kontakt din læge.

Hvad er sukkerhæmoglobin?

Sukkerhæmoglobin (glykeret hæmoglobin eller HbA1c) kaldes også af patienterne for sladreblodsukkeret eller langtidsblodsukkeret. Det er et udtryk for, hvor meget af hæmoglobinet, som er glykeret (har fået en sukkergruppe på). Normalområdet er syv-otte procent. Normalområdet varierer i Danmark, men er de fleste steder omkring 4,4 - 6,4 procent (det vil sige det område personer uden diabetes ligger i).

Denne prøve tages som regel som en blodprøve fra armen og giver et udtryk for, hvor høje blodsukker værdierne har været i gennemsnit de seneste to-tre måneder. Det er derfor, nogle kalder den for sladreblodsukkeret.

Sladreblodprøven kan omregnes til et gennemsnitsblodsukker ved følgende formel

• Sladreblodprøve x 2 - 6. For eksempel 10% x 2 - 6 = 14 mmol per liter i gennemsnit.