Danmarks uafhængige lægetjeneste
Valg af løbesko
Af Henrik Dörge, cand. scient. i idræt

Løbesko - et vigtigt valg

Under løbeturen skal foden og skoen virke som en funktionel enhed. Det vil sige, at løbeskoen skal beskytte og støtte foden samtidig med, at den tillader fodens naturlige bevægelser, især når foden rammer jorden eller sætter af, samt i den periode hvor foden bærer hele kroppens vægt. Menneskers fødder og løbestil er forskellige, og derfor findes der mange forskellige typer af løbesko at vælge imellem. Da det ofte kan være svært at finde den optimale løbesko, kan det være en god idé at sætte sig lidt ind i emnet først samt at købe sko i de butikker, hvor der er kvalificeret rådgivning.

Her er nogle af de spørgsmål, det kan være en hjælp at have styr på, når man skal købe løbesko.

© Lene Justesen, NetDoktor.dk

Hvilket underlag vil du løbe på?

Det underlag, man skal løbe på, har betydning for den type af sko, som man bør købe.

  • Har du tænkt dig overvejende at løbe på fortovet, belastes overdelen på skoen ikke synderligt, og sålen kan nøjes med at være beklædt med gummi dér, hvor den får kontakt med underlaget.

  • Vil du løbe på beskidte veje eller stier, bør overdelen være mere holdbar, og sålen bør være helt beklædt med gummi for at forhindre ødelæggelse af mellemsålen (materialet mellem ydersålen og din fod). Sko, der er velegnede til stier, har desuden ofte brede og dybe riller i sålen for bedre kontaktsikkerhed med underlaget.

  • Til løb på hårde underlag anbefales ofte sko med meget støddæmpning. Det er dog et dilemma, at en øget støddæmpning i form af mere eller blødere sålmateriale i hælen nedsætter stabiliteten af den enhed, som skoen og foden udgør i løbets vægtbærende faser. Det kan være et problem, hvis man løber i ujævnt terræn, eller hvis man har svage ankler og ofte vrikker om.

Hvor tit, hvor langt og hvor hurtigt vil du løbe?

Man skal overveje om man vil satse på en sko, der holder længe eller en sko, der er let. En sko, der holder længe har typisk en mellemsål af polyurethan (PU), der er et hårdere materiale end ethylen vinyl acetat (EVA), der typisk anvendes i lette løbesko. Løber man lange seje ture for blot at holde sig i form, er skoens vægt normalt ikke et problem. De lette sko kan dog være en fordel, hvis man satser på at løbe hurtigt. Pris og kvalitet hænger erfaringsmæssigt sammen. Find derfor et økonomisk niveau, der modsvarer dine ambitioner.

Hvilken type fod har du?

Kendskab til din fodtype vil sikre, at du får et par sko, der passer til dine fødders form og til de biomekaniske behov, som du har under dine løbeture.

Fødder inddeles traditionelt i de tre mest almindelige fodtyper: Normal, platfod (fladfod) og hulfod. En måde at bestemme din fodtype på er at gøre dine fødder våde og studere fodaftrykket på gulvet (The Wet Test).

©

  • Den normale fodtype: Når foden er sat i underlaget under løb, vil den normale fod herefter oftest rulle lidt indad (pronere) for at absorbere stødet. Løbere med en normal fod og normal vægt regnes for at være biomekanisk effektive og anbefales en løbesko, der yder stabilitet med moderat kontrol af fodbevægelsen. Dette kan typisk være en sko opbygget af en midtsål med to forskellige densiteter (hårdhed) bygget over en let buet skolæst.Tunge løbere kan erfaringsmæssigt nyde godt af mere kontrol af fodbevægelsen samt mere holdbart sålmateriale. Disse løbere kan med fordel benytte de sko, der anbefales til den flade fodtype.

  • Den flade fodtype: Når løbere med den flade fodtype sætter foden i underlaget, vil den efterfølgende indadrullende fodbevægelse (pronation) ofte blive overdrevet (overpronation), hvilket medfører, at underbenet indaddrejes mere end ved løb med normal fodtype, og det menes at være årsag til mange af de overbelastningsskader, der rammer personer med den flade fodtype. De typiske overbelastningsskader er irritation af svangen, akillessenen, skinnebenet og knæet (løberknæ). Løbere med flad fod bør benytte såkaldte pronationshæmmende sko, der ofte indeholder stift materiale eller en kile langs indersiden af skoen bygget over en læst, der er lige langs med indersiden af skoen.

  • Den hule fodtype: Den hule fod vil sjældent pronere optimalt (underpronation), når foden sættes i underlaget under løb, og vil således ikke virke som en effektiv støddæmper. De bedste sko til denne fodtype er erfaringsmæssigt meget støddæmpende sko med masser af fleksibilitet i sålen.

Andre gode råd

Kig på dine gamle sko. Skotypen og slidmærkerne på sålen kan fortælle dig lidt om, hvordan du løber. Tag dem eventuelt med ned til ekspedienten i butikken, når du køber nye. Har butikken mulighed for at foretage en løbetest, så benyt dig af tilbuddet. Hold den ønskede løbesko mellem hænderne. Pres hælen og tåen mod hinanden så skoen bøjer. Skoen bør ikke bøje på midten, men derimod bøje i forfoden, ligesom under naturligt fodafsæt. Sålens opbygning og farver giver en indikation af, hvad skoen er god til. De farvede felter i sålen har oftest forskellig densitet (hårdhed) og bruges typisk til at stabilisere en løbesko, og der kan endda være monteret plastickiler ind i siden eller i bunden af pronationsskoene.

Prøv løbeskoen i butikken. Den skal sidde fast til foden uden at stramme og efterlade en en halv til en centimeter friplads fremme i skoen, idet foden forlænges, når den alene bærer din kropsvægt under løb. Skoen skal føles stabil, når du småløber i den, og der må ikke være materiale eller syninger, der gnaver din fod. Din akillessene bag på hælen må heller ikke blive generet, men skal have lov til at bevæge sig frit.

Husk: Løbesko er designet til løb og kan ud fra et biomekanisk synspunkt oftest ikke anbefales til at gå i. Gang kræver en mere afrundet, smallere og fladere skosål end løbesko, idet vinklen og kraften, hvormed foden sættes i jorden er forskellig under løb og gang.

God løbelyst!


Sidst opdateret: 01.02.2000


GENVEJE: Babyklub | Fagbogen | KVIT.DK
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Undersøgelser
EMNER: Forkølelse | Hjerte og blod | Inkontinens | Kræft | Kvinder | Mave og tarm | Søvn | Vitaminer | Øret | ALLE EMNER
DEBAT OG STøTTE: Debat | Patientforeninger
SERVICE: Spørg lægen | Test dig selv | Vagtlægen
INFORMATION: Kontakt NetDoktor | Om NetDoktor | ND i andre lande | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2003 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark