Danmarks uafhængige lægetjeneste
Fremgangsmåder ved testning

Hvad fortæller en konditest?

© Lene Justesen
Det er bedst at bruge en pulsmåler, når man skal teste sin kondi.
Fysisk præstation og begrebet kondition er nøje forbundet. En god kondition giver samtidig bedre psykisk velbefindende, stresstolerance, og modstandskraft mod sygdomme er forbedret. Derfor vil en konditionstest kunne fortælle en hel del om din generelle sundhedstilstand.

Hvad er en konditest?

Coopers løbetest og Åstrands steptest er såkaldte indirekte, submaksimale tests, der kan beregne din kondition. Ved submaksimale tests antages det, at der er en direkte sammenhæng mellem hjertefrekvens, arbejdsintensitet og iltoptagelse. Desuden antages det, at nyttevirkningen (arbejdsøkonomien) og pulsen på en given belastning er den samme for to forskellige personer med samme alder. Desværre er der en del usikkerheder ved disse antagelser, men som vejledende er disse test udmærkede. Man kan sige, at disse typer af test, foretaget med jævne mellemrum, er meget præcise til at fortælle om den samme person har forbedret sin kondition. Altså om din træning/sundhed går i den rigtige retning.

Konditests kan være unøjagtige

Den største fejlkilde ved disse tests er, hvis den maksimale hjertefrekvens for den individuelle person ikke er normal. Normalt er den maksimale hjertefrekvens cirka lig med 220 minus alderen.

  • Hvis din maksimale hjertefrekvens er mindre end normalt for din alder, vil den submaksimale arbejdspuls (den puls du har under testen) være lav. Dit kondital vil derfor blive beregnet for højt.

  • Hvis din maksimale hjertefrekvens derimod er højere end normalt for din alder, vil den submaksimale arbejdspuls være høj. Dit kondital vil derfor blive beregnet for højt.

Hvis man skal finde din helt rigtige kondition, anvendes en såkaldt direkte, maksimal test til udmattelse. En sådanne test kræver et meget dyrt og kompliceret udstyr. Den foregår ofte i et laboratorium med en læge eller idrætsfysiolog. Man måler på personens evne til at transportere og optage ilt ved opsamling og analyse af udåndingsluften. Den højeste iltoptagelse, målt i liter ilt optaget per minut, er det man kalder den maksimale iltoptagelse (VO2max).

Hvordan finder jeg min maksimale puls?

Pulsmåling på håndleddet
Hvis ikke du har en pulsmåler til rådighed, skal du tage din puls på håndleddet med pegefinger og langefinger i 10 sek. og gange med 6. Det kræver lidt øvelse, specielt når pulsen er høj.
En god måde er at varme godt op på et løbebånd. Herefter øger du hastigheden og hældningen for hvert minut indtil udmattelse. Det er uhyre vigtigt, at du er rask og ikke lider af hjerte/karproblemer. Desuden SKAL der være en anden person tilstede, som kan assistere og eventuelt forestå betjeningen af løbebåndet, så du bare skal koncentrere dig om at løbe. I stedet for løbebåndet kan du løbe alt hvad du kan op af en lang bakke. Din maksimale puls er den højest registrerede puls, efter testen er afsluttet. Brug en pulsmåler, det giver det bedste resultat.

Hvordan finder jeg min hvilepuls?

Inden du står op af sengen om morgenen, måler du din puls i siddende position. Dette er din hvilepuls.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Følgende krav bør opfyldes, for at testresultatet skal blive så korrekt som muligt.

  • Forsøg så vidt muligt at undgå fysisk aktivitet på dagen før testen.

  • Spis ikke senere end tre timer før testen.

  • Undgå tobak en time før testen.

  • Hvis du er træt, uoplagt, har feber eller er forkølet bør testen ikke udføres.

  • Oplever du smerter i brystet eller udtalt stakåndethed, skal testen afsluttes øjeblikkeligt.

  • Det er altid godt at have en anden person tilstede ved testen.

  • Hvis testen skal gentages på et senere tidspunkt, så forsøg i vid udstrækning at foretage testen under de samme betingelser med hensyn til temperatur, tidspunkt på dagen, udstyr, beklædning og så videre.

  • Vær meget omhyggelig med at måle din puls korrekt, da en forkert puls vil medføre store usikkerheder med resultaterne.


Sidst opdateret: 21.12.2003


GENVEJE: Babyklub | Fagbogen | KVIT.DK
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Undersøgelser
EMNER: Forkølelse | Hjerte og blod | Inkontinens | Kræft | Kvinder | Mave og tarm | Søvn | Vitaminer | Øret | ALLE EMNER
DEBAT OG STøTTE: Debat | Patientforeninger
SERVICE: Spørg lægen | Test dig selv | Vagtlægen
INFORMATION: Kontakt NetDoktor | Om NetDoktor | ND i andre lande | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2003 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark