Læger har ikke noget at udsætte på produktionen af naturlægemidler, der sker efter samme retningslinier som egentlige lægemidler. Men derfor vil lægen ikke uden videre anbefale naturlægemidler som supplement eller erstatning for egentlig medicin.

Mange læger er kritiske overfor, om naturlægemidler virker, har bivirkninger, og om bivirkningerne bliver registreret.

Ved registreringen kræves ikke - som for egentlige lægemidler - kliniske afprøvninger udført på et større antal mennesker, der på et videnskabelig grundlag dokumenterer, at netop dette præparat kan hjælpe mennesker med en bestemt tilstand. Den manglende dokumentation for det enkelte præparats virkning er en væsentlig hindring for, at mange læger vil anbefale brugen.

Naturlægemidlers mulige bivirkninger er ikke undersøgt i kliniske afprøvninger, før præparaterne sendes på markedet. Derfor ved man ikke ret meget om, hvilke bivirkninger naturlægemidler har, og hvor hyppige de er. Tommelfingerreglen er: Alt hvad der har en virkning, kan også have bivirkninger.

Endelig er mange læger usikre overfor, om patienter med alvorlige sygdomme behandler sig selv med naturlægemidler i den tro, at der blot er tale om en godartet tilstand. Så kommer de for sent til lægebehandling med heraf følgende dårligere muligheder for at blive effektivt behandlet.

Kan jeg få tilskud til behandling med naturlægemidler?

Sygesikringen har opstillet regler for det såkaldte enkelttilskud til medicin. Det giver mulighed for at bevilge individuelt tilskud til medicin, som ikke er omfattet af det generelle offentlige tilskud til lægemidler.

Hidtil har praksis været, at Lægemiddelstyrelsen sædvanligvis afviser at give tilskud til behandling med naturlægemidler, selv om lægen på patientens vegne søger herom.