Danmarks uafhængige lægetjeneste
Hvordan godkendes naturlægemidler
Af Jerk W.  Langer,, læge og videnskabsjournalist

Lægemiddelstyrelsen under Sundhedsministeriet skal godkende et naturlægemiddel, før det må forhandles på apoteker, hos materialister, i helsekostforretninger og i supermarkeder.

De væsentligste krav for godkendelse er:

  • Naturlægemidler skal fremstilles under betryggende forhold. Det gælder både medarbejdernes faglige kundskaber og produktionslokalernes beskaffenhed.

  • Der skal være dokumentation for, at de aktive stoffer i naturlægemidlet virker på den måde, som producenten angiver.

  • Der stilles krav til kvaliteten og renheden af de råvarer, som anvendes til at fremstille naturlægemidlet. Indholdet af aktive stoffer må ikke variere, men skal være nøjagtig som angivet.

  • Præparatet skal ved normal anvendelse være uskadeligt. Hvis det har bivirkninger eller kan vekselvirke med andre lægemidler, skal forbrugeren have det at vide.

Når det gælder råvarernes kvalitet og renhed, fremstillingsforhold og indholdet af aktive stoffer, er kravene til naturlægemidler lige så skrappe som for egentlige lægemidler.

Med hensyn til den dokumentation, som kræves for naturlægemidlets virkning og registrering af bivirkninger, er kravene ikke lige så høje som for egentlige lægemidler. Producenten behøver ikke foretage egentlige afprøvninger af det pågældende præparat, men kan ved registreringen nøjes med at henvise til anerkendt videnskabelig litteratur, som beskriver indholdsstoffernes virkning mere generelt. Det vil oftest være europæiske og nordamerikanske oversigtsværker om lægeplanter og fytoterapi.

Når et naturlægemiddel er blevet registreret af Lægemiddelstyrelsen, er det derfor sandsynligt - men ikke endeligt videnskabeligt dokumenteret - at naturlægemidlet virker.


Kilder
Politikens Bog om Naturlægemidler. Politikens forlag 1999.


Sidst opdateret: 01.02.2000


GENVEJE: Babyklub | Fagbogen | KVIT.DK
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Undersøgelser
EMNER: Forkølelse | Hjerte og blod | Inkontinens | Kræft | Kvinder | Mave og tarm | Søvn | Vitaminer | Øret | ALLE EMNER
DEBAT OG STøTTE: Debat | Patientforeninger
SERVICE: Spørg lægen | Test dig selv | Vagtlægen
INFORMATION: Kontakt NetDoktor | Om NetDoktor | ND i andre lande | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2003 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark