|
Mange tusinde danskere med slidgigt tager håndkøbspræparatet glucosamin og meget tyder på, at det er et af de hidtil bedste og sikreste naturlige midler mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Bivirkningerne er få, og præparatet er billigt. Glucosamin er ikke en mirakelkur. Men ifølge forskning kan det dæmpe smerter og forbedre bevægeligheden. Formentlig kan det også bremse nogle af de ødelæggende processer i de gigtramte led, hvilket almindelig gigtmedicin ikke kan.
 |
 |
| Glucosamin og slidgigt af Jerk W. Langer,
Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2004
|
|
|
I bogen Glucosamin og slidgigt fortæller Jerk W. Langer for første gang på dansk om, hvordan man som gigtramt bruger glucosamin på den bedste måde. Over 200.000 danskere søger lægehjælp for sygdommen hvert år. Også for samfundet er der tale om en af de absolut dyreste sygdomme: Omkring fem milliarder kroner om året koster den. Hverken den moderne lægevidenskab eller de alternative behandlere har hidtil fundet en helbredende kur mod den slidgigt, som kan invalidere ens tilværelse.
Første gang Jerk W. Langer hørte om glucosamin, var han skeptisk. Hvor tit er patienter ikke blevet lovet guld og grønne skove af en ny behandling, for efter nogle måneder skuffet og fattigere så måtte erkende, at den ikke hjalp det mindste? Men efter stadig flere slidgigtramte skrev til hans hjemmeside om deres gode erfaringer, besluttede han sig for at gennemgå den videnskabelige faglitteratur om glucosamin og slidgigt. Resultatet er blevet denne bog.
10 SPØRGSMÅL OG SVAR OM GLUCOSAMIN
Hvad er glucosamin?
|
|
Jerk W. Langer
læge, forfatter og videnskabsjournalist.
Skribent for NetDoktor gennem en årrække.
Forfatter til flere bøger og sundhed, sygdom og ernæring.
Medlem af Regeringens arbejdsgruppe for kosttilskud.
Medicinsk rådgiver for Lægemiddelstyrelsen omkring naturlægemidler.
|
|
|
Glucosamin er et lægemiddel i fri handel, der kan hjælpe mennesker med slidgigt. Det kan dæmpe smerter, forbedre bevægeligheden, samt bremse nedbrydningen af den ledbrusk som sygdommen ødelægger.
Hvem kan bruge glucosamin?
Glucosamin kan først og fremmest anvendes af mennesker, som har let til moderat slidgigt i knæ eller hofte. Ved sværere slidgigt er virkningen mindre god, fordi ledbrusken er så ødelagt, at det er for sent at genoprette skaden.
Hvor hurtigt virker det?
Nogle mærker en virkning efter at have taget tilskuddet i 2-4 uger, men der kan godt gå flere måneder. Har man ikke mærket en gavnlig effekt efter 2-3 måneder, er der næppe nogen grund til at fortsætte med at tage glucosamin.
Er glucosamin testet af videnskaben?
Kliniske forsøg på mennesker med slidgigt i let til moderat grad, især i knæet, viser, at smerterne bliver mindre, og bevægeligheden forbedres. To større undersøgelser fulgte gigtpatienter i tre år og fandt, at glucosamin fortsat mindsker smerterne og forbedrer bevægeligheden. Røntgenundersøgelser af gigtramte led tyder på, at glucosamin kan bremse ødelæggelsen af ledbrusken. Som tommelfingerregel mærker to ud af tre brugere en effekt.
Hvordan virker glucosamin?
Glucosamin er et sukkerstof, som findes naturligt i kroppens bindevæv, herunder brusk. Kroppen kan selv lave det, mens maden kun tilfører små mængder. Glucosamin danner meget lange molekyler ved navn glykosamin-glykaner, der gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Når glucosamin tages som tilskud, begynder bruskcellerne at lave flere glykosamin-glykaner, som er med til at styrke den nedslidte ledbrusk.
Hvor meget skal jeg tage?
Ved slidgigt er dosis typisk 1.200 milligram ren glucosamin om dagen. Der findes forskellige kemiske former af stoffet, så det svarer til:
-
1.500 milligram glucosamin-sulfat
-
2.000 milligram glucosamin-sulfat/kaliumchlorid (KCl)
-
1.400 milligram glucosamin-hydrochlorid (HCl)
Har det bivirkninger?
Glucosamin er et naturligt stof, som kroppen selv kan lave, og i praksis er det uskadeligt og tåles godt. Lidt ubehag i maven, svimmelhed, hovedpine og allergiske hudreaktioner kan forekomme. Der kendes ikke tilfælde af overdosering. I dyreforsøg har der ikke været forgiftninger, selv om dyrene har fået 200 gange den normale dosis.
Hvem må ikke bruge glucosamin?
Man må godt bruge glucosamin, når man er diabetiker, men Lægemiddelstyrelsen råder til forsigtighed. I starten af behandlingen kan man kontrollere blodsukkeret hyppigere for at sikre, at det ikke ændrer sig. Er man allergisk overfor skaldyr, må man ikke bruge glucosamin, da præparatet udvindes af skaldyr.
Hvad med min øvrige gigtmedicin?
Såfremt glucosamin dæmper smerterne, kan man forsøge at skære ned på den øvrige smertestillende medicin (NSAID-præparater), som typisk tages efter behov. Herved kan man måske slippe for gigtmedicinens bivirkninger i bl.a. maven. Får man receptordineret medicin af lægen, skal man ikke selv afbryde behandlingen, men først tale med lægen. Det vides ikke, om glucosamin kan have uheldige virkninger, hvis det tages sammen med andre lægemidler. Indtil nu er der ikke rapportet om uheldige vekselvirkninger med anden medicin.
|
